Lager -og Logistikansvarlig

Aventoft   •  11 Januar 2022

Leder du efter et varieret og spændende job i et team, hvor du har en masse indflydelse?

Så er du måske den, vi leder efter!

Hvem er vi:

Vi, Approved Companies GmbH, er et veletableret firma placeret ved den dansk/tyske grænse i 25927 Aventoft.

I det daglige, håndterer vores team opgaver som bl.a. servicepartner i 3PL løsninger, dropshipping og generel lagerstyring samt logistik. I et tæt samarbejde med vores partnere i sportsernæringsindustrien, sælger vi vores produkter på mere end 10 forskellige kanaler ud til hele Europa.

Hvad leder vi efter:

Vi leder efter en kompetent og motiveret medarbejder til styring af vores lager. De daglige opgaver vil bestå af håndtering af kundeordre, modtagelse og afsendelse af leverancer og generel håndtering af faciliteterne på vores lager. Derudover vil du komme til at foretage gennemgående daglig kontrol og få mulighed for yderligere deltagelse i den daglige drift. Vores nye ansatte skal kunne karakteriseres som værende villig til at lære og have et stærkt serviceorienteret sind.

Hvad kan vi tilbyde:

  • Fleksible arbejdstider
  • Medbestemmelse
  • Løn efter kvalifikationer
  • Et ligestillet og innovativt team
  • Firmafordele for ansatte
  • 5 ugentlige arbejdsdage (ca. 40 timer)

Din profil:

  • Mødestabil, troværdig og omgængelig
  • Du kan klare en vis mængde fysisk arbejde på daglig basis
  • Holdspiller med forståelse for dit område og overblik
  • Sprogkundskaber som engelsk og tysk er et krav; dansk er en fordel
  • Struktur og systematik er dig meget naturligt
  • Gode IT-kompetencer

Har vi fanget din interesse og matcher du profilen på vores job-opslag? Så ser vi meget frem til at modtage din ansøgning med tilhørende CV, et billede af dig selv.

Ansøgningen kan sendes til: b2b@approved-companies.com